Kære kommende studenter
Inden længe springer I ud som studenter, og det glæder vi os til at fejre sammen med jer og jeres gæster. Vi har samlet lidt information til jer omkring de forskellige festdage.
Huedagene
Når I er oppe til jeres sidste eksamen og får hue på, må I meget gerne invitere gæster med til at fejre jer.
I festsalen har jeres gæster mulighed for at give jer huen på, og I kan fejre den store dag sammen. Vi vil også gerne i disse dage tage hensyn til miljøet, og fejring med konfettirør er derfor forbudt på hele skolen – også udenfor. Af hensyn til de elever, som stadig er til eksamen, er ophold på gangene ikke muligt.
Huefest onsdag den 24/6-26
Festen starter kl. 19.00 for afgangselever og fortsættereleverne er inviteret fra kl. 20.30. Billetter købes på: Viby Gymnasium | Safeticket.
Dimission fredag den 26/6-26
Dimissionen er den højtidelige og formelle afslutning for jer studenter på Viby Gymnasium. Denne dag kan I invitere 2 gæster med til at fejre jer.
Alle I studenter møder kl. 9.00 ved den orange trappe i festsalen, så I er klar til fælles huebillede umiddelbart efter.
Dimissionen starter kl. 10.00 og vil vare et par timer. Dagen starter i festsalen med taler, musik og uddeling af eksamensbeviser. Herefter mødes I, jeres gæster og lærerne klassevis, hvor skolen byder på et glas og snacks hertil.
Fotografen tager klassebilleder efter dimissionens første del i festsalen. I kaldes ud klassevis.
Vi glæder os til at se jer alle til nogle festlige dage.
Venlig hilsen
Lone Sandholdt Jacobsen

