Adgangskrav til STX og HF, ansøgningsfrist og optagelsesprøve. Her får du overblik over, hvordan du søger optagelse på Viby Gymnasium, og hvad der skal til for at komme ind.
Du kan søge om optagelse på STX, når du har afsluttet grundskolen. For at have retskrav på optagelse skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, have søgt rettidigt i direkte forlængelse af grundskolen, have bestået folkeskolens afgangsprøve og have mindst 5 i gennemsnit i de sidste standpunktskarakterer.
Ansøgningsfristen er 1. marts kl. 12.00, og du søger via optagelse.dk. Har du søgt senest den dato, har du søgt rettidigt.
Når du er optaget, starter du i et grundforløb på tre måneder. Her bliver du introduceret til gymnasiets fire faggrene, før du vælger din studieretning. Du kan læse mere om forløbet på vores side om STX på Viby Gymnasium.
Du kan søge om optagelse på HF, når du har afsluttet grundskolen. Der er to veje ind.
Optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse
Søger du i direkte forlængelse af grundskolen og opfylder adgangskravene, har du retskrav på optagelse. Ansøgningsfristen er 1. marts kl. 12.00, og du søger via optagelse.dk.
Optagelse efter en konkret vurdering
Passer din situation ikke ind i den første vej, kan du søge om optagelse efter en konkret vurdering. Det gælder for eksempel, hvis der er gået tid, siden du afsluttede grundskolen. Kontakt vores elevadministration, hvis du er i tvivl om, hvilken vej der gælder for dig.
HF på Viby er delt op i fire semestre. I 2. HF vælger du en fagpakke, der målretter din eksamen mod et professionsområde. Du kan læse mere om forløbet på vores side om HF på Viby Gymnasium.
Hvis du ikke opfylder optagelseskravene, bliver du indkaldt til en optagelsesprøve efterfulgt af en samtale. Der afholdes flere optagelsesprøver hvert år.
Prøven er skriftlig, varer fire timer og indeholder opgaver i dansk og matematik. Resultatet vurderes som enten bestået eller ikke bestået.
Når datoerne for optagelsesprøverne er fastlagt, kan du finde dem på Undervisningsministeriets hjemmeside her: Optagelsesprøven | Undervisningsministeriet. Du vil også modtage et brev fra skolen med oplysninger om tid og sted for din prøve.
Efter prøven bliver du indkaldt til en optagelsessamtale. Samtalen tager udgangspunkt i dit prøveresultat, den seneste vurdering af din uddannelsesparathed samt din studievalgsportfolio.
Vær opmærksom på, at en bestået optagelsesprøve ikke automatisk giver adgang til uddannelsen.
Er du stadig i tvivl, er du velkommen til at komme til åbent hus eller tale med en studievejleder.
Du skal have afsluttet grundskolen. Søger du i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse og opfylder kravene, har du retskrav på optagelse. På STX kræver det også, at du har bestået folkeskolens afgangsprøve og har mindst 5 i gennemsnit i de sidste standpunktskarakterer. Opfylder du ikke kravene, indkalder vi dig til en optagelsesprøve her på gymnasiet.
Ansøgningsfristen er 1. marts kl. 12.00, og du søger via optagelse.dk. Søger du efter fristen, sker optagelsen efter en konkret vurdering.
Den første vej gælder, hvis du søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. Den anden gælder, hvis din situation er en anden, for eksempel hvis der er gået tid siden grundskolen. Er du i tvivl, så kontakt vores elevadministration.
Optagelsesprøven er for dem, der ikke opfylder alle adgangskrav. Prøven er skriftlig, varer fire timer og indeholder opgaver i dansk og matematik. Du bliver indkaldt direkte af skolen og skal ikke selv tilmelde dig. Efter prøven bliver du indkaldt til en optagelsessamtale.
Ansøgning til både HF og STX sker via optagelse.dk. Du udfylder din ansøgning sammen med din vejleder i grundskolen og prioriterer de uddannelser og skoler, du ønsker. Fristen er 1. marts kl. 12.00.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.