I naturvidenskab undersøges fænomener og lovmæssigheder i naturen, der har stor betydning for vores forståelse af verden og os selv. Naturvidenskabelig viden og forståelse gør det lettere at navigere og tage stilling i en stadig mere kompleks verden. Lyden fra et musikinstrument, strålingen fra en mobiltelefon, regnbuens farver, farverne i et fyrværkeri, rejser til Mars og kemiske stoffer i dagligdagen er eksempler på fænomener, der kan beskrives præcist med fysik, kemi og matematik.

Matematik på A-niveau giver dig redskaberne til at forstå fysik og kemi bedre. Omvendt giver fysik og kemi eksempler på anvendelse af matematikken. Samspillet mellem fagene er derfor helt naturligt. Samtidig vil matematik på A-niveau styrke dine logiske evner, og du vil opdage nye og fascinerede sider af matematik.

På Viby Gymnasium har vi en nyere naturvidenskabelig fløj med store lyse undervisningslokaler og moderne udstyr til eksperimenter, så både den teoretiske undervisning og eksperimenterne foregår i inspirerende omgivelser. Vi tager også ud af huset for at besøge virksomheder, uddannelsesinstitutioner, museer og meget andet, der kan give indsigt og perspektiv.

Bemærk:
Hvis du har valgt tysk som dit 2. fremmedsprog, skal du i 3g vælge ét af følgende fag på A-niveau:

  • Fysik
  • Engelsk
  • Tysk

Har du valgt spansk eller fransk som dit 2. fremmedsprog, kan du vælge fysik eller engelsk på A-niveau i 3g.