Den rigtige studieretning – for dig

Den konkrete faglige viden, du får med fra Viby Gymnasium, afhænger af din studieretning. Derfor er det vigtigt, at du grundigt overvejer, hvilken studieretning der er den rigtige – for dig. 

Måske ved du allerede, hvad du gerne vil læse. Så er det vigtigt at undersøge, hvilke fag – på hvilket niveau – det kræver at komme ind på drømmestudiet. Har du en bestemt uddannelse i tankerne, bør du undersøge, hvilke adgangskrav der er til uddannelsen. Det kan også være, at du har nogle særlige interesser og talenter, som kan være pejlemærker for dit valg af studieretning. 

Har du brug for rådgivning, er du altid velkommen til at tage en snak med en studievejleder. Du kan også blive klogere på valg af studieretning under beskrivelserne af de forskellige studieretninger.

Naturvidenskab
Naturvidenskab

Naturvidenskabelig studieretning

Uden naturvidenskaben var månen stadig en grøn ost, og jorden stadig en flad pandekage.

Idag er verden omkring os i den grad præget af naturvidenskab. Med naturvidenskabens udvikling har vi blandt andet fået computere, biler og telefoner. 

Før det naturvidenskabelige gennembrud var vi i højere grad overladt heksedoktorer og voodoo, og der var var ingen strøm i kontakterne, ingen varme på radiatorerne og ingen vand i hanerne. Ud over teknologiens ubegrænsede udviklingsmuligheder skal vi også idag forholde os til genteknologi, stamcelleforskning og designerbørn.

Fremtidens teknologi og opdagelser skabes af fremtidens naturvidenskabelige studenter. 

Se præsentationsvideo om naturvidenskabelige studieretninger her

 

I linket til Adgangskortet på UddannelsesGuiden herunder kan du finde oplysninger om de uddannelser, som de forskellige studieretninger giver adgang til. 

Adgangskortet på Uddannelsesguiden

 

 


 

 

Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab

Studieretning Samfundsvidenskab

Uanset hvor man ser hen i verden, har mennesker organiseret sig i fællesskaber eller samfund.

Der kan være stor forskel på, hvordan man har indrettet sit samfund, og på hvordan samfundene fungerer, men alle samfund kan analyseres og beskrives.

Man kan også analysere og beskrive, hvordan grupper af samfund fungerer sammen. Samfundsvidenskab beskæftiger sig med sådanne analyser og beskrivelser.

I en moderne foranderlig verden bliver den viden og indsigt, man kan opnå gennem samfundsvidenskaben derfor afgørende for at kunne forstå og dermed begå sig i verden.

Se præsentationsvideo om samfundsvidenskabelig studieretning her

Som det eneste sted i landet tilbyder Viby Gymnasium en ny STX samfundsvidenskabelig studieretning: Det digitale samfund

Se præsentationsvideo om studieretningen Det digitale samfund her

 

I linket til Adgangskortet på UddannelsesGuiden herunder kan du finde oplysninger om de uddannelser, som de forskellige studieretninger giver adgang til. 

Adgangskortet på Uddannelsesguiden

 

Musikvidenskab

Musikvidenskabelig studieretning

Musikvidenskab

Musikvidenskabelig studieretning

For mange spiller musik en stor rolle. Det gør den også for Viby Gymnasium, hvor vi udbyder en kreativ studieretning med musik på A-niveau.

I musik arbejdes der blandt andet med at lytte, diskutere, analysere, arrangere og ikke mindst selv at spille musik. Faget sættes også via engelsk ind i en samfundsmæssig og kulturel kontekst.

Se præsentationsvideo om musikvidenskabelig studieretning her

 

I linket til Adgangskortet på UddannelsesGuiden herunder kan du finde oplysninger om de uddannelser, som de forskellige studieretninger giver adgang til. 

Adgangskortet på Uddannelsesguiden