Mission, Vision og Værdier

Missionen for Viby Gymnasium er, at vi er en skole, der udvikler og uddanner unge mennesker, så de opnår gode resultater og bliver rustet til at bidrage til samfundet.

Vores vision er, at vi vil have en skole, hvor kulturen fremmer faglig og social nysgerrighed og hvor alle arbejder sammen for at opnå de bedst mulige resultater.

Vores værdier er klare!

Åbenhed:

  • Vi mener åbenhed er afgørende i uddannelse.
  • Vi opfatter åbenhed som samarbejde, engagement, deltagelse, ansvar og plads til forskellighed. Det er tilsammen drivkraften i et stærkt fællesskab.
  • Vi lægger vægt på en undervisning, der foregår og vokser i et samarbejde mellem lærere og elever.
  • Vi har en levende udveksling med det omgivende samfund. Vi tager ud i verden og verden ind i undervisningen.

Sundhed:

  • Vi tror på, at trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd.
  • Vi arbejder med både mental og fysisk sundhed med mindre fokus på karakterer og mere fokus på trivsel gennem fælles aktiviteter og individuelle mål.
  • Vi er en skole med mod på at kaste os ud i projekter for at skabe rammerne om den bedste læring. Det betyder, at vores elever også får modet til at udfordre sig selv.

Talent:

  • Vi arbejder med alles store og små talenter.
  • Vi har brug for alle talenter både de faglige, sociale, organisatoriske og kunstneriske for at skabe en god skole.
  • Vi mener, at talent gavner individet og fællesskabet. Den enkeltes talent udvikles bedst i samspil med andre. Når man deler sit talent, styrker man fællesskabet.

 

Åbenhed | Sundhed | Talent