Oplev hvor meget du får, når du giver

Projekt Frivilling

På Viby Gymnasium samarbejder vi med Projekt Frivillig om at give unge lyst til at kaste sig ud i frivillige aktiviteter. Projekt Frivillig er et såkaldt tværministerielt initiativ.

Formålet er at engagere elever på landets ungdomsuddannelser som frivillige i foreninger og organisationer. Projektet samarbejder tæt med forskellige frivillige foreninger for at give så mange unge som muligt lyst til at opleve værdien for dem – og for andre – ved at deltage i frivillige aktiviteter. Du kan læse meget mere på om Projekt Frivillig her.  

Når du har arbejdet for Projekt Frivillig, kan du få et Frivillighedsbevis, som du f.eks. kan vedlægge dit CV, når du søger ind på en uddannelse eller søger job.

Sådan gør du, når du f.eks. på Viby Gymnasium har arbejdet frivilligt og vil bestille et Frivillighedsbevis:

  • Så download dit frivilligbevis her
  • Du er nu inde på bestillingssedlen til selve beviset. Læs vejledningen i højre side, før du udfylder dine data i venstre side. Nederst på siden klikker du på "indsend", og når din indsendte frivillighedsansøgning er behandlet, modtager du en godkendt tilbagemelding i din mailboks.
  • Afslutningsvist printer du dit bevis og kommer forbi skolens administration, hvor du skal have beviset underskrevet af uddannelsesleder Linda Charlotte Heiede Laursen.    

 

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte skolens frivillighedskoordinator Rasmus Bach Frandsen på mail: rf@vibygym.dk