Globalisering i undervisningen

Globalisering indgår som et vigtigt aspekt i undervisningen i de enkelte fag. Det kan bl.a. være gennem emner og forløb inden for politik, økonomi, teknologi og kultur. Målet er at give eleverne den viden og de kompetencer, som tilsammen betyder, at de efter endt uddannelse selvbevidst og med overblik kan træde ud i og påvirke den verden, de er en del af. 

Hvert år tager skolen initiativ til en række arrangementer, hvor vinklen er det internationale. En del af disse er tilbagevendende begivenheder, andre enkeltstående. 

 

Talentudvikling med internationalt udsyn

Internationalt udsyn

Internationalt udsyn er en bærende søjle i vores daglige arbejde på Viby Gymnasium. Det kommer naturligvis også til udtryk i vores talentudvikling og skolen har derfor indgået en række talentudviklingsprogrammer med andre skoler verden rundt. Skolen har udviklet et helt særligt talentprogram for skolens største talenter inden for sprogene spansk, tysk og engelsk. I programmerne for spansk og tysk er der indbygget et gensidigt udvekslingsbesøg. I programmet for engelsk indgår der ikke skoleudveksling.

Talentudvikling Spanien

Viby Gymnasium har en talentudvekslingsaftale med gymnasiet Auga da Laxe i byen Gondomar, som ligger lidt udenfor Vigo i Galicien i det nordvestlige Spanien. 

Hvert år vil 15 af Viby Gymnasiums 2.g elever med spansk på A-niveau aflægge et udvekslingsbesøg på Auga da Laxe, ligesom vi vil modtage 15 elever fra den spanske skole. Du kan finde en nærmere beskrivelse af programmet, se partnerskabsaftalen mellem vores to skoler samt downloade ansøgningsskema om deltagelse på talentudvekslingen her:

 

Talentudvikling Tyskland

På Viby Gymnasium har vi en talentudvekslingsaftale med A.P. Møller Skolen i Slesvig, Tyskland. Hvert år vil 15 af Viby Gymnasiums 2.g elever med tysk på B- eller A-niveau aflægge et udvekslingsbesøg på A.P. Møller Skolen, ligesom vi vil modtage 15 elever fra den tyske skole.

Du kan finde en nærmere beskrivelse af programmet, se partnerskabsaftalen mellem vores to skoler samt downloade ansøgningsskema om deltagelse på talentudvekslingen her:

 

Brandenburger Tor

Jeg er godt tilfreds med fagligheden og jeg vil helt klart tage noget af det, vi har lært på turen, med videre i timerne. Siri 3.y om USA-talentrejsen

Talentrejse USA

New York og Washington
Viby Gymnasium har også talentrejser USA, som går til New York og Washington. Tanken bag denne talentrejse er at lave et særligt tiltag for dig, som er særligt dygtig til engelsk på A- eller B-niveau, og som interesserer sig for det amerikanske samfund, den amerikanske kultur og litteratur. Målet er naturligvis at give dig et fagligt og inspirationsmæssigt løft inden for faget engelsk samt en udfordrende mulighed for at opbygge og videreudvikle studiemæssige kompetencer.

Turen til New York City og Washington D.C. afvikles normalt i efteråret og planlægges til at have en varighed på 10 dage samlet set. Med på rejsen er to engelsklærere.

Programindhold og forberedelse til turen
Programmet for rejsen indeholder mange forskellige typer af oplevelser lige fra poetry slam, litterære byvandringer, utraditionelle museumsbesøg, universitetsbesøg, historiske oplevelser, til spændende kulturmøder af mange forskellige typer. Fælles for alle oplevelser er, at de hægtes op på faglighed, som forud for turen er styrket og forberedt gennem din deltagelse i master classes for at give dig bedst muligt udbytte og læring.

Denne tur har været meget anderledes en en ”normal” turisttur. Hvor man som turist normalt kun berører overfladen af byerne, er vi gået i dybden. Tobias 3.y